Da arbejdet med Engtoften begyndte den 4. januar, stod vi med en bygning, der tidligere havde fungeret som bla. flygtningecenter. Rammerne var der – men der var langt fra de eksisterende lokaler til det aflastnings- og døgntilbud, vi ønskede at skabe for børn og unge med autisme.
Derfor blev de første måneder præget af en omfattende ombygning og indretning. Der er lagt rigtig mange arbejdstimer og investeret betydelige økonomiske ressourcer i at forandre bygningen – ikke bare kosmetisk, men helt grundlæggende, så de fysiske rammer passer til den målgruppe, der skal have sin hverdag på Engtoften.
Målet har hele tiden været at skabe mindre, trygge og hjemlige miljøer med ro, overskuelighed og genkendelighed. Værelser og fællesarealer er blevet renoveret og indrettet, funktioner er blevet ændret, og bygningen er løbende blevet tilpasset de behov, vi ved, børn og unge med autisme kan have.
Vi overtog nøglerne med en forventning om at kunne være i drift fra 1. maj, men arbejdet med tilsynet viste sig at være mere omfattende end først antaget. Den 24. juni stod selve bygningen endeligt færdig. Værelserne havde fået den form og indretning, de har i dag, fællesområderne var på plads, og Engtoften var klar til at blive taget i brug.
Det har været en stor proces med mange mennesker involveret – håndværkere, medarbejdere og samarbejdspartnere – og med utallige både store og små beslutninger undervejs.
På billederne herunder kan I følge forvandlingen fra det tidligere flygtningecenter til det Engtoften, vi kender i dag.
For det var ikke bare et spørgsmål om at sætte nogle møbler ind og åbne dørene. Før Engtoften kunne blive et hjemligt og autismevenligt aflastnings- og døgntilbud, skulle huset først forandres til et sted, hvor rammerne understøtter den tryghed, struktur og forudsigelighed, som er en central del af vores pædagogiske arbejde.
