Om

TTryggeliv er etableret med afsæt i både faglig erfaring og personlig indsigt i, hvad det vil sige at være familie til et barn med særlige behov.

Bag etableringen står blandt andre Thomas, som gennem egne erfaringer har oplevet, hvor afgørende det er med tilbud, der forener høj faglighed, struktur og et reelt hjemligt miljø. Engtoften er skabt ud fra ønsket om netop denne kombination, et sted hvor børn og unge kan trives, og hvor familier oplever reel aflastning, tryghed og kontinuitet.

Tryggeliv bygger samtidig på mange års erfaring med ledelse og drift af specialiserede pædagogiske tilbud gennem Trygge Institutioner. Denne organisatoriske erfaring danner et solidt fundament for Engtoften, hvor stabilitet, kvalitet og ansvarlig drift prioriteres højt.

Vi tilbyder indsatser efter servicelovens §84, barnets lov §43 og §90. Det betyder, at vi kan tilbyde både aflastning, støtteforløb og botilbud i trygge, fagligt funderede rammer, tilpasset det enkelte barns og familiens behov.

Den daglige ledelse af Engtoften varetages af daglig leder Vivi Skov, som sikrer en tydelig faglig retning og en tryg, forudsigelig ramme for både børn, unge og medarbejdere.

Vivi Skov er uddannet socialrådgiver og har gennem mange år arbejdet med børn, unge og familier i sårbare livssituationer, både som myndighedsrådgiver og som leder af specialiserede døgntilbud.

Vi arbejder med respekt for både lovgivning, faglighed og den enkelte families situation. Vores ambition er at skabe et tilbud, der opleves som stabilt, nærværende og ordentligt, både for de børn og unge, der bor hos os, og for de kommuner og familier, vi samarbejder med.

Kontakt, Engtoften

Tlf: +45 23 90 80 03

Mail: engtoften@tryggeliv.dk